Christina Adler Jensen

Fødselsår: 1974

Indflytningsår: 2007

Status: Mand (Mikkel) og 2 børn: Audun (2003) og Alva (2007). 

Uddannelse: Cand. comm. i journalistik

Arbejde: Kommunikationsmedarbejder for Roskilde Dyrskue

Fritid: Heste og smugkro.

Jeg bor på Svanholm fordi: Vi ønskede at bo sammen med andre mennesker og ikke bare ved siden af dem, eller oven på dem. Vi ville gerne ud af byen, ud på landet men fortsat have tætte relationer. Fællesskabet og den fælles økonomi tiltrak os, fordi vi synes det er spændende at afprøve alternativer til den gængse måde at indrette sig på.

For tiden optager dette mig på Svanholm: At fortsætte udviklingen af Svanholms værdier så vi fortsat er et reelt alternativ, så Svanholm kan blive ved med at være et moderne kollektiv med alle de modsætninger der ligger i det. At omsætte værdierne til en hverdag der giver overskud og ikke bare er flotte floskler.

Jeg drømmer om at vi på Svanholm: Giver vores børn nogle gode værdier med videre i verden. Og det gør. 

Mit yndlingssted på Svanholm: Hestestalden. Fantastisk at bo på landet med egen skov og hest. Jeg passer de små ponyer og det er hygge, især når børnene hjælper til.
Og så må jeg nævne Smugkroen. Dejligt med en fredagsøl med vennerne i hyggelige rammer. (Sig det ikke til nogen..og slet ikke til børnene ...døren er bag den indbyggede reol)