Anne Jensen

Anne Jensen

Fødselsår: 1976

Indflytningsår: 2008

Status: Single med to børn: Aksel (2003) og Frida (2008).

Uddannelse: Folkeskolelærer

Arbejde: Lærer på Bramsnæsvigskolen i Ejby og kredskasserer i Lejre Lærerforening.

Fritid: Det meste af min fritid går med at være sammen med mine børn, hyggesnakke med mine gode Svanholm-venner og i det hele taget tage del i Svanholmlivet med alt hvad det indebærer.

Jeg bor på Svanholm fordi: Det er et oplagt sted, hvis man kan lide at være en del af et fællesskab og engagere sig. Her er altid børn og voksne at være sammen med, og mit sociale liv skal ikke planlægges. Det er en særlig fordel, når man er enlig forælder, for der er altid nogen at snakke med, når man kommer hjem fra arbejde og i weekenden. Svanholm tilbyder mine børn nogle helt unikke opvækstvilkår, og det er en fornøjelse at se dem i leg i Svanholms børneflok. Fællesøkonomien og fællesspisningen giver os desuden mulighed for en sund, økologisk livsstil, som ville være vanskelig at opnå i et liv uden for Svanholm.  

For tiden optager dette mig på Svanholm: Mit arbejde i FÆR og omflytningsgruppen samt debatten om, i hvilken retning vores økonomi skal bevæge sig.

Jeg drømmer om at vi på Svanholm: Får skabt et økonomisk overskud, der kan give plads til at realisere flere drømme.

Mit yndlingssted på Svanholm: Bænken foran Storkøkkenet og bålpladsen. Her er der helt fantastisk når forårssolen rammer, og her tilbringer jeg mange timer om sommeren, når børnene er ude at lege. 

Min yndlingstradition på Svanholm: Sct. Hans Aften med stort bål i Parken.