Mette Ørvad

Fødselsår: 1973

Status: Gift

Børn fødselsår: 2008 og 2011

Indflytningsår: 2008

Uddannelsesbaggrund: Ergoterapeut og økologisk landmand

Arbejde: Jeg er meget privilegeret at kunne cykle til arbejde. Jeg har et fedt job som centerterapeut på Omsorgscenter Nordhøj i Skibby.

Fritid: Når jeg kommer hjem, er jeg der for børnene, læser med vores store dreng og ordner praktiske ting. For det meste er børnene sammen med deres svanholmvenner, så jeg kan slappe lidt af , indtil aftensmaden serveres.
Om vinteren spiser vi ofte hjemme og nyder roen, men halvdelen af året nyder vi friheden ved at tage en tallerken med udenfor storkøkkenet og sidde under åben himmel og tale med søde svanholmere, mens børnene leger i alléen.

Det er i det hele taget dejligt, at man bare kan gå udenfor sin dør og møde sine venner. Så snart det luner lidt mødes vi foran storkøkkenet og nyder solen. Ofte suppleres hyggen med guitar og bål.

Når vi nu deler hverdagen med så mange mennesker, bliver hygge i kernefamilen noget særligt, og vi kan godt lide at spille spil, lege med lego og være kreative sammen.  

Jeg bor på Svanholm fordi: Først og fremmest matcher mine værdier med svanholms fællesskab og bæredygtighed. Jeg elsker den åbenhed vores forpligtende fællesskab giver – vi kommer hinanden ved. Fællesskabet omkring bæredygtighed opfylder mit behov for at gøre mere for miljøet end jeg kan alene.

Det er vigtigt for mig at give mine børn et liv fuld af venner, fællesskab, voksne, der interesserer sig for dem, et trygt nærmiljø, frihed og bæredygtighed selvfølgelig.

For tiden optager dette mig på Svanholm: Der har lige været en debat om værdier og det har gjort mig klar på mine prioriteter. Fordi det er så anderledes et valg at bo her, har jeg ind imellem brug for lige at genoverveje, hvad der dybest set betyder mest for mig. Jeg kan godt lide, at blive udfordret på mine værdier, fordi det gør mig mere bevidst, så jeg ikke tager noget for givet.

Mit yndlingssted(er) på Svanholm: Foran storkøkkenet en varm forårsdag, hvor vi sidder og hyggesnakker og ser børnene lege. Der er ofte guitar og bål, som gør det hele endnu mere hyggeligt.

Min yndlingstradition på Svanholm: Brunch sidste søndag i måneden. Her mødes vi og har god tid sammen. Det bedste er når vi kan sidde udenfor og hænger ud i solen resten af dagen.