Karin

Fødselsår: 1959

Indflytningsår: 1986

Status: Jeg har ikke familie på Svanholm (og har slet ikke børn). Jeg har en kæreste der bor i København - han er tidligere Svanholmer og var med fra starten, så han kender Svanholm og nogle af "de gamle" Svanholmere godt.

Uddannelse: Uddannet kok i 1980 Startede ca. i 1988 i Svanholms Regnskabsgruppen og blev oplært i vores lokale administration.

Arbejde: Jeg arbejder (stadig) i Svanholms Regnskabsgruppe / Administration

Fritid: Jeg elsker at nusse i min lille have.

Jeg bor på Svanholm fordi: Her bor en masse søde og spændende mennesker i alle aldre. Jeg synes det er en perfekt kombination af fælleskab og plads til at være sig selv. For mig er det vigtigt at vores landbrug er økologisk og at sunde madvarer har en høj prioritet i vores daglidag.

For tiden optager dette mig på Svanholm: Mit arbejde i Regnskabsgruppen har altid optaget mig meget.

Jeg drømmer om at vi på Svanholm: Jeg drømmer om at vi bliver selvforsynende med energi.  At vores transportbehov bliver dækket på en langt mere miljørigtig måde er det er tilfældet nu. Og at der altid vil være en masse Svanholmere med lyst, ideer og energi til at videreudvikle vores skønne kollektiv.

Mit yndlingssted på Svanholm: Da vi for nogle måneder siden havde et seminar her på Svanholm, hvor vi bl.a. skulle udpege vores ynglingssted på Svanholm, sagde jeg at jeg har to steder: Det ene er storkøkkenet, hvor vi mødes og spiser, snakker, fester o.s.v.  Det andet sted er min bolig (med egen, lille have) i Dalby ca. 1/2 km. fra Godset. Her kan jeg nyde stilheden og få ro i krop og sjæl.