Fårene på Svanholm Gods

Fårene går ude hele året. Det trives de godt med. De har jo selv vinterfrakken med. Når græsset ikke længere gror, fodres de på marken med græsensilage efter ædelyst.

I april måned, mens bøgen springer ud, læmmer fårene. Fårene læmmer ude på marken, hvor de kan søge væk fra flokken og lære lammene deres lyd at kende. Læmmefolden er specielt indhegnet for at holde ræven ude.

Snart derefter skal de med lammene ud på overdrevet og tygge det saftige græs. I løbet af sommeren flytter de rundt fra mark til mark, så det er frisk græs uden deres egen gødning, der bliver serveret. Sidst på sommeren slagtes de første lam og den første december er kun de får og lam, der skal bringe slægten videre, tilbage.

Således udnyttes ressourcerne vældig godt og sundheden er i top.

Fårene spiser overskudsgræsset

På Svanholm supplerer fårene malkekvægsbesætningen. Fårene æder det græs, som ellers ville gå til spilde: Det vedvarende græs på overdrevet. Det er udlagt til miljøgræs med skånsom afgræsning for at understøtte den oprindelige biologi på de magre jorde. Her går fårene først på sommeren. Senere på året, når de sidste slæt er taget til køernes vinterfoder, græsser fårene markerne, hvor der er taget slæt og de nye græsmarker, der er udlagt i korn om foråret. Således har græsset den rigtige højde til at imødekomme vinterens frost og sne, alt imens der bliver sparet på traktorkørsel til afpudsning af overskudsgræs. I de perioder, hvor der ikke er græs i overskud, købes græs hos andre økologiske landmænd. De har landbrug uden dyr og ønsker dyrene ind på de kløvergræsmarker, der fungerer som gødningsproduktion i sædskiftet (kløver binder luftens kvælstof, som efterfølgende frigøres i den efterfølgende kornmark).

Markskifte er godt for sundheden

Når fårene skifter græsmark forlader de den gødning, hvori der ofte er æg af indvoldsparasitter. Derfor vender de, så vidt muligt først tilbage til den samme mark, når disse æg er klækket og larven død af mangel på værtsdyr. På den måde holdes smittetrykket nede og kun sjældent er det nødvendigt med ormekur i form af medicin. Da parasitter nemt bliver resistente overfor medicin, er denne rotation særdeles vigtig. Jævnligt i løbet af sommeren indsamles gødningsprøver for i tide at kunne gribe ind, hvis smittetrykket bliver højere end dyrene kan tåle. På den måde ved at flytte i tide og kun give medicin, når det er allerhøjst nødvendigt, undgås udviklingen af resistens hos parasitterne. Samtidig vokser lammene optimalt og kan slagtes inden efterår og vinter for alvor sætter ind.

Avl på dyr med stærkt imunforsvar

Ud over græsmarksrotationen avles på dyr med den bedste modstandskraft overfor indvoldsorm. Det er der gode erfaringer med i de store fårelande: Australien, New Zealand og England. Uffe Worm er den første i Danmark, der systematisk foretager en sådan udvælgelse og avl.

Hvert år udtages gødningsprøver af alle får og i laboratoriet tælles, hvor mange orm, hvert enkelt får udskiller. Det gøres lige efter læmning, for da er fårene mest sarte og forskellen bliver således tydelig. De indsamlede data behandles i computeren og det afgøres hvilke dyr, der egner sig til fortsat avl. Lammene fra de øvrige får sælges til slagt. I statistikken viser det sig hurtigt, hvilke væddere, der giver de stærkeste moderfår. Udvælgelsen gavner også de sarte dyr, da smittetrykket sænkes, når fårene udskiller færre parasitæg.

Da denne dataindsamling og udvælgelse i avlen er ny i Danmark og temmelig arbejdskrævende, modtages der i opstarten støtte fra det offentlige under Innovationsloven til at indrette avlsprogrammet, så der egner sig for danske betingelser.

Fåreracerne

I besætningen er racen Lleyn og krydsningen med denne.

Lleyn er et kødfår, der stammer fra den walisiske halvø Lleyn og er i løbet af de sidste 20 år blevet meget populært i Storbritannien, især blandt de økologiske landmænd. Lleyn fårene er kendt som gode mødre, der kan læmme og opfostre deres lam uden assistance. De læmmer gerne på marken. Dette har stor betydning, da læmningen er den arbejdskrævende tid i fåreholdet. Samtidig spares udgifter til staldindretning. Fårene er lidt mindre end de slagteracer, vi kender i Danmark, hvilket passer meget godt til markedskravene. Foderudnyttelsen er god og normalt vil man regne med et ekstra får pr. ha. end ved Texelracen.

Inseminering

Som noget nyt er en del af fårene i 2012, 2013 og 2014 insemineret med sæd fra engelske Lleyn topvæddere.

Sæden er købt hos den anerkendte avler Marcus Bullock, Bank Farm, Worcestershire.

Det giver både nyt blod til besætningen og udnytter det avlsarbejde, der foregår i England, hvor der er mange flere avlsdyr. Hovedvægten er lagt på væddere med høj modstandskraft mod parasitter.

 

Kontakt
Uffe Worm
Svanholm Allé 2
4050 Skibby
Telefon : 21 40 65 24

e-mail:uffeworm@svanholm.dk

Hjemmeside: 
http://www.organicsheep.dk/

"Årets gang med fårene på Svanholm Gods" - læs artiklen i "Nyt om får" nr.1. 2016 fra Team Fårerådgivning.

"Årets gang med fårene på Svanholm Gods" - endnu en artikel. Nr. 1, 2016 i "Får" fra Landsforeningen Dansk Fåreavl.