Svanholms gamle historie

Svanholm blev bygget i middelalderen på en holm i en sø eller sump i det store skovområde, hvoraf kun Jægersprisskovene findes endnu.

Man ved ikke meget om den første tid, bl.a. fordi de ældste bygninger blev afbrændt under Grevens Fejde i 1530erne, og godsets dokumenter blev stjålet. Det vides dog, at familien Bille, den betydeligste af alle svanholm-adelsslægterne, havde Svanholm fra 1454 til 1609 og foretog store udvidelser af arealet.

Andreas von der Lühe opførte i 1744 den nuværende hovedbygning i senbarok som et palæ med to lavere sidefløje. Under sidefløjene er der bevarede hvælvingskældre fra tidligere anlæg. I 1745 købte rigets kronprins (senere Frederik V) godset og solgte det videre til degnesønnen Johannes Jørgensen (hvis søn blev adlet de Svaneskjold).

Efter 3 generationer de Svaneskjold vendte Bille-familien tilbage til Svanholm i 1805. Den følgende periode var en fremgangstid. Fæstebønderne blev selvejere, der blev plantet skov, bygget ny ladegård og meget mere. Billerne blev på Svanholm lige til Statens Jordlovsudvalg i 1934 købte godset og udstykkede 400 ha jord til statshusmandsbrug. Året efter blev Svanholm solgt videre og siden er det ikke de gamle adelsslægter, der har ejet Svanholm – måske en væsentlig grund til at godset i 1978 kunne blive købt af et kollektiv.

Matrikelkort over Svanholm Gods, gældende fra 1808 til 1860

Kort & Matrikelstyrelsen har flere historiske kort tilgængelige på nettet her.