Er du interesseret i at være volontør på Svanholm? 

Følgende grundvilkår gælder:

  • Pga. oplæring og deltagelse i det sociale liv er opholdet af minimum en måneds varighed. Normalt er volontørophold mellem 1 og 3 måneder, men kan af og til aftales at vare længere.
  • Du deltager i en af vores arbejdsgrupper 30 timer om ugen, som aftales med den enkelte arbejdsgruppe. Som regel er der brug for hjælpende hænder i køkkenet, i marken eller i bygningsgruppen. Vi foretrækker volontører der er glade for praktisk arbejde, og som har erfaring inden for et af disse områder. Medbring gerne arbejdstøj der passer til det du skal lave, for eksempel gummistøvler til markarbejde. 
  • Du får kost & logi og er med i vores daglige fællesskab. Du bor sammen med andre gæster som du deler køkken og bad med, men du får dit eget værelse. Medbring selv sovepose.

Hvis du konsumerer meget alkohol eller tager stoffer, så lad være at søge. Se efter at din sygesikring er i orden, (gælder hvis du kommer fra udlandet).

Når du skriver til os - skriv et par linier om dig selv, f. ex. din alder, dine erhvervserfaringer og hvad du ellers er god til. Eller om der et eller andet specielt, du kan komme i tanke om. Hvis du har et billede af dig selv, tag det med, det er til vores gæsteopslagstavle.

Vær opmærksom på, at vi ikke har volontører hen over jul og nytår.

   

Hvis du har lyst til at bo her som volontør i en sådan periode, kan du kontakte :

Gæstegruppen
Svanholm Gods 4A
4050 Skibby

eller send en mail:
gaestegruppen@svanholm.dk