Skip to content

Hvordan fungerer det hele

Svanholm er:

  • Et sted med 85 voksne, 46 børn.
  • Et sted der bruger ca. 1,7 mill kr. på mad.
  • Et sted med 6.200 m2 bolig og 14.000 m2 avlsbygninger, der skal administreres og vedligeholdes, med 40 biler og 17 traktorer, der helst skal kunne køre når der er brug for det, og et sted med meget, meget mere: Det kræver en del organisering!

Selvforvaltning, demokrati og flad struktur er retningslinjer for den måde vi har valgt at organisere os på.

Allerede inden vi flyttede på Svanholm vedtog vi det overordnede princip som er konsensus. Det betyder ikke at vi har vetoret. Det betyder at vi har ret til at blive hørt og taget alvorligt. Det betyder at vi alle har en forpligtigelse til at arbejde på at finde en løsning, som vi alle kan leve med. Læs om vores beslutningstruktur.

Vores fællesøkonomi som er en af grundpillerne for Svanholm. På Svanholm har vi et økonomisk system hvori de brede skuldre bærer mest. Vi eksperimenterer fortsat med vores system. Vi ønsker at finde en balance mellem at øge det individuelle råderum og skabe mulighed for større personlig prioritering, samtidig med at vi vil fastholde vores grundlæggende utopi om rummelighed og lighed. Vi forsøger os med en delt fællesøkonomi. Læs om vores fællesøkonomi.

Læs også om Svanholms Formueregler og retningslinier for ind- og udtrædelse af Fællesøkonomien