Giv dine medarbejdere en anderledes teamdag på Svanholm Gods. Vi kan bl.a. tilbyde:
Leje af lokale i Den Gamle Smedje og økologisk forplejning.
Rundvisning, der giver en oplevelse af, hvordan storkollektivet fungerer i dag, tilsat et strejf af hippiehistoriens vingesus.
Landbrugsdag med teambuilding, fx grøntsagshøst, malkning eller pizzabagning af Svanholms råvarer.
Foredrag om fx kollektivet, konsensusdemokratiet eller metoderne i vores landbrug.
Overnatning i shelters eller trætelte, inkl. brunch i det grønne.
Diverse teambuildingtilbud. Vi har flere gode samarbejdspartnere og hjælper gerne med at skrue jeres oplevelse sammen, så den passer præcis til jeres behov.