Svanholm
Et billede fra Svanholm
 

Indflytning: Anarki, begejstring og idérigdom

Når man taler med nogen af de 85 voksne, der startede Svanholm i 1978, er det slående, hvor stor en drivkraft, der lå i at have kastet sig ud i det store projekt. Alle havde drømme om fællesskabet og om et nyt og bedre liv, de følte en kæmpe styrke ved at gøre noget sammen. Ideerne og anarkiet blomstrede. Det var sikkert en stor fordel, at der ikke var nogen politisk eller religiøs målsætning, og at Svanholm derfor var et åbent, antiautoritært og fordomsfrit sted. Det er aldrig blevet erklæret, at Svanholm er et socialistisk kollektiv, og der har altid været plads til et varieret spektrum af politiske opfattelser. Men der er på den anden side ikke tvivl om, at kollektivet startede med baggrund i venstrefløjsholdninger fra 60erne og 70erne.

Der var stadig behov for mange møder, da kollektivet var startet på Svanholm, og nu kunne stormøderne holdes i parken.

Ny og anderledes måde at leve på

De første måneder krævede en del af deltagerne. Der var brug for deres begejstring, brug for deres følelse af at de kunne klare alting, når bare de gjorde det i fællesskab. Kollektivet fik kun en del af boligarealet til at begynde med. Den tidligere ejer blev boende et stykke tid i det meste af hovedbygningen, og mange af godsets småboliger var lejet ud til andre.
De første svanholmere boede tæt, flere voksne i samme rum, først senere blev der et værelse til hver voksen. Alle skulle tilpasse sig det nye liv, alle skulle vænne sig til at bo tæt sammen med andre, og de allerfleste kom endda direkte fra ?kernefamilieliv?. Flyttelæssene kom hele tiden i de første måneder, og ?flyttegruppen? havde rigeligt at se til.

I starten spiste kollektivisterne i en af salene i hovedbygningen

Uforudsete problemer og masser af arbejde

Efterhånden som de fleste var flyttet ind og hverdagen kom med alle de mange praktiske ting, der skulle organiseres, var der selvfølgelig også en masse, som de, der planlagde, ikke havde kunnet forudse.

Der blev dannet nye arbejdsgrupper og nye grupper til at tage sig af de kollektive anliggender. Landbrugs¬gruppen blev for eksempel delt i landbrug, skov og gartneri, senere blev også kvæg og bier til selvstændige grupper. Arbejdsgrupperne havde haft en ideologi om meget stor jobrotation, men det viste sig at være for upraktisk - og faktisk ugennemførligt, hvis der skulle tjenes penge.

Aftensmaden blev lavet i et køkken, der var beregnet til en enkelt familie – og opvasken foregik i hånden.

Der var en masse fællesarbejde med jorden og med at indrette sig, så de fleste holdt hele eller det meste af deres ferie på godset. Det var dengang en sagde: Vi skulle fjerne skellet mellem arbejde og fritid – det har vi gjort, fritiden er forsvundet!

Læs videre om Konsolidering trods vanskeligheder

Der var meget, der skulle luges, men også mange hænder til at luge.