Det betyder bl.a. at vi spiser økologisk mad og vi er selvforsynende med de fleste grøntsager, mælkeprodukter, brød og kød. Vi får strøm fra vores 2 vindmøller, har solceller på taget og i skoven producerer vi flis til eget forbrug. Vi har eget vandværk med det reneste drikkevand, grundet vores mangeårige økologiske produktion uden pesticider og egen spildevandsrensning. Når vi skal ud i verden, har vi en stor og billig delebilsordning, hvor der også indgår el-biler og el-cykler.
200 frie høns gør gavn på mark og i æbleplantage, hvor de lægger æg til kollektivet og til salg i gårdbutikken.