Hanne

Fødselsår: 1981

Indflytningsår: 2010

Status: Jeg bor på Svanholm med min mand Toke Emil og vores søn Alfred (2008). Til sommer venter vi et lille nyt familiemedlem (2012).

Uddannelse: Fri ungdomsuddannelse med tegneskole, højskole, gøglerskole og teaterskole. Derefter HF, rejser og så Frederiksberg lærerseminarium. Jeg blev færdiguddannet i 2008.

Jeg er en glad lærer i Frederikssund og underviser pt. en 5. klasse i dansk, historie, engelsk og hjemkundskab.

Fritid: I min fritid er jeg sammen med min familie, drikker kaffe med veninder på Svanholm og i København, bager mange kager og læser bøger (gerne krimier).

Jeg bor på Svanholm fordi: Fordi det er fedt at have en masse søde, kloge, spændende og hjælpsomme naboer. Fordi det er dejligt at kunne se marker fra mit vindue. Fordi det er skønt, at kunne lave æblemost af æbler man selv har plukket i plantagen. Fordi jeg kun skal gå 50 meter for at mødes med gode venner. Fordi det er rart, at mine veninder gerne vil hente min søn i Børnehuset, når jeg selv er til møde. Fordi vi spiser lækker økologisk mad hver dag Fordi jeg ikke selv skal købe ind, men bare kan hente æg, tandpasta eller mælk i køkkenet, når vi ikke har mere. Fordi jeg ikke kan forestille mig at bo andre steder end på Svanholm.

For tiden optager dette mig på Svanholm: Jeg sidder i kontaktgruppen, hvor vi tager os af nye ansøgere, der gerne vil bo på Svanholm. Jeg er medlem af Svanholms bestyrelse og Svanholms fond. Jeg er næstformand i Svanholm Børnehus´ bestyrelse.

Jeg drømmer om at vi på Svanholm: investerer i elbiler og elscootere.

Mit yndlingssted på Svanholm: Mit ynglingssted på Svanholm er vores allé der fører ned til godset. Jeg ser ned af den, når jeg kører hjem fra arbejde, og så kan jeg mærke, at jeg er hjemme.