Birgitte Simonsen

Født: 1949

Indflytnings år: 1979

Uddannelse: Mag. art. et. cand mag.

Arbejde: Direktør i egen

 konsulentvirksomhed

Links: www.simil.dk

Fritid: Jeg er meget ude i min fritid, bl.a. har jeg omkring 20 hobby geder, som også giver kød til kollektivet. Jeg forsøger også at få så meget motion jeg kan på forskellig måde. Og så bruger jeg meget tid på at passe børnebørn. Jeg har meget familie på Svanholm. 

Familie: Mand, børn og børnebørn. I alt er vi 11. 

Jeg bor på Svanholm fordi: Svanholm er mit hjem og jeg har ikke andre planer. Det er et stort privilegium at have boet sammen med nogle rare mennesker gennem så mange år som jeg har. Og det er rigtig dejligt at der hele tiden kommer nye til, der bl.a. sikrer at her stadig er fyldt op med herlige børn. 

For tiden optager dette mig på Svanholm: Jeg er som mange andre meget optaget af at øge vores bæredygtighed. Vi har mange udfordringer i denne retning og vi snakker meget om det.

Mit yndlingssted på Svanholm: Jeg har mange yndlingssteder. Gedefoldene er et af dem, men jeg kan også godt lide at være i vores storkøkken på tidspunkter, hvor der ikke er andre - f.eks. tidlige morgener, så er rummet smukt og stille.

Arbejde: Jeg har i mange år været professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor jeg var leder af Center for Ungdomsforskning. Nu er jeg direktør i egen konsulentvirksomhed, som jeg startede småt op i 2008 sammen med en kollega. I 2010 tog jeg springet og sagde min faste stilling op, fordi jeg havde lyst til ikke at være i et system mere. Det går rigtig godt og jeg er meget glad for at jeg gjorde det.

Jeg drømmer om at vi på Svanholm: At vi er i stand til at videreføre vores fællesskab med stor tolerance og rummelighed overfor vores forskelligartethed. Og så igen det med at vi kan gøre bare et eller andet for at gøre opmærksom på at det aller vigtigste lige nu er at få bremset op for klimaforandringerne.