Svanholm ejer 400 hektar, svarende til 800 fodboldbaner, som vi kan boltre os på. Vi har egen skov, heste, høns, grise, og geder, som kan klappes og passes. Og værksteder til dem, der vil arbejde med træ, kunst eller biler. Vi har ca. 20.000 kvadratmeter under tag - så har man hænderne anderledes skruet på, er der mulighed for at skabe andre faciliteter end dem vi allerede har.  

Øvelokale: Til dig der kan spille musik, eller gerne vil kunne det. Svanholm har også sit eget band, bestående af de svanholmere der vil spille op til dans. 

Hestene: De to Shetlandsponyer Anna og Basse kan rides af Svanholms mindre børn. Brugerne passer hestene sammen og hestene bookes online.

Smugkro: Har vi også. Her finder man ofte nogle voksne, særligt imens Disney-sjov udnerhodler de mindste. Smugkroen er skjult bag den indbyggede reol...men sig det ikke til nogen. 

Cykelværkstedet: Et veludrustet cykelværksted, hvor man også kan få kyndig vejledning af vores egen cykelsmed.

Fælles kontor: Har du en hjemmearbejdsdag kan du sidde på svanholms fælles kontor. Snart får vi Fiber-net og med det en lynhurtig internetadgang. 

Høns, grise og geder: Svanholm har cirka 300 høns, der lægger æg til selvforsyning og salg i Gårdbutikken. Og 12 grise der bliver til julemad, når de har haft et skønt udeliv på grise-marken. Høns og grise passes af svanholmere og er for mange en hyggelig måde at få hænderne i jorden og være en del af landbruget.
De mange geder er til både klap og spisning. Hvert år navngives de nye kid af svanholms børn, der har en fest med at kæle for gederne. Når gederne er store bliver de slagtet og spist i storkøkkenet.

Kunst-værkstedet: Atelieet ligger midt på Svanholm og kan bruges af alle kollektivister med hang til kreativitet. Her kan males, væves, skulptureres – her er det fantasien der sætter grænser.

Træværkstedet: Fuldt udrustet med maskiner til bearbejdning af træ. Inden man givr sig i kast emd det, skal man deltage i svanholms sikkerheds-kursus. Men så er der også åbent for at skabe i træ. 

Fitness-rummet: Et rum for svanholmeren, der ikke kan nøjes med en løbetur i egen skov. Her er romaskiner, håndvægte og andet tungt grej, der kan ommøblere på kroppen.

Volleyball

Hønsehus