Svanholms Venner

Foreningen Svanholms Venner er en støtteforening der har til formål dels at fremme forbindelsen mellem folk der har boet på Svanholm eller blot gerne vil støtte Svanholm, dels at støtte bæredygtig udvikling.

Foreningen blev stiftet 1. maj 2006. I bestyrelsen sidder Hans Ejner Lassen, Jørn Bennedsen (formand) og Ulla Ethelberg (kasserer) alle tre tidligere svanholmere samt Holger Madsen og Elsebeth Lægaard (sekretær), begge svanholmere.

Foreningen har haft en række arrangement: vennefester i forbindelse med generalforsamling i august måned, deltagelse i "udendørs oprydning" første gang 2007. Stor deltagelse af foreningens medlemmer til Svanholms 30 års fødselsdag i maj 2008 og stor 1. maj fest 2010. Fremover vil der være generalforsamling og arrangement samtidig med udendørs oprydning på Svanholm, den sidste lørdag i april. I efteråret 2011 startede en madklub, med spisning den sidste onsdag i måneden.

Se på foreningens hjemmeside for arrangementer.

Er du interesseret i at være med i foreningen kan du kontakte kasserer Ulla Ethelberg på ethelberg@kabelmail.dk. Det koster 100 kr. om året at være medlem.

Madklubben holder til i kollektivets hjerte - i Storkøkkenet.